Danskerne flyttede spillet online i 2014
Spillemyndigheden har offentliggjort spilleindtægterne for spillebranchen i Danmark for 2014, og i forhold til 2013 viser det en voksende interesse for online casino. I 2014 spillede danskerne for 1,075 mia. kroner på online casinoer - en vækst på 9% - mens spillehallerne gik 8% tilbage til 1,505 mia. kroner.
For blot 2 år siden indtjente spilleautomaterne i spillehaller, barer og kiosker mere end dobbelt så meget som online casinoerne, men hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil online casinoerne indhente spilleautomaterne sidst i 2016.
Folk spiller ikke mere casino, men flytter spillet online
For dem der frygtede, at spilleloven fra 2012 ville betyde en eksplosion i danskernes spilletrang, er der godt nyt: Selv om der er vækst i casinospillet online, er faldet i spillet på spilleautomater større, så den samlede spilleindtægt fra online casinoer, spilleautomater, landbaserede casinoer on online poker er faldet med 2-3% både i 2013 og 2014.
Stillet overfor hinanden er det måske ikke så mærkeligt at flere og flere fortrækker online casinoer frem for spillehaller. Online casinoer tilbagebetaler typisk 96% af omsætningen som gevinster, mens tilbagebetalingen kun er 88-92% i spillehaller og kiosker. Online casinoerne tilbyder oveni dette bonusser og gratis penge til nye og eksisterende kunder, og endelig kan det være rarere at sidde hjemme at spille frem for at stå i baglokalet i en kiosk.
Voldsom vækst i sportspil
Fremgangen interesse for online casinoer blegner dog i forhold til væksten i sportspil, der voksede 29% til 1,78 mia. kroner i 2014. En pæn del af fremgangen kan tilskrives VM i Brasilien - Q3 hvor VM fandt sted voksede isoleret set 65% i forhold til samme periode i 2013 - men også resten af året så en fremgang på imponerende 18%.
Ligesom for online casino, ser det ud til at folk bliver fristet af de højere tilbagebetalingsprocenter og større udbud indenfor sportsspil, som liberaliseringen af spillemarkedet i 2012 førte med sig.
Annonce: Siden indholder annoncelinks. Casinopenge modtager betaling fra nogle casinoer nævnt på Casinopenge. 18+. Spillemyndighedens rådgivning på
Stopspillet.dk. Selvudelukkelse på ROFUS.nu.. Alle regler og vilkår fremgår af casinoets hjemmeside.
Læs hvordan tilbudene bliver rangeret