Alle Free Spins bliver uden omsætningskrav fra 1. januar. Store lovændringer på godt og ondtAnnonce: Siden indeholder annoncelinks

Alle Free Spins bliver uden omsætningskrav fra 1. januar. Store lovændringer på godt og ondt

7. DEC 2019

Den længe ventede ændring til Spilleloven træder i kraft til 1. januar 2020, og langt om længe ligger den endelige lovtekst nu klar. Desuden har partierne bag Finansloven 2020 besluttet at skatten for online casinoer stiger fra 20% til 28% af bruttospilleindtægten fra 1. januar 2021. Begge dele kommer til at få stor indflydelse for danske casino bonusser. Vi har kigget på, hvad de største forbedringer og forværringer bliver for spillerne.

 

De største forbedringer for spillerne:

 

1. Gevinster fra Free Spins bliver uden omsætningskrav

I Bekendtgørelse om onlinekasino §29 stk. 6 står der:

Der må ikke være tilknyttet gennemspilskrav til gevinster vundet ved salgsfremmende foranstaltninger.

De salgsfremmende foranstaltninger her inkluderer Free Spins, og hvad casinoet ellers kan finde på at give for at gøre det mere interessant at spille, og gevinster som bliver vundet heraf, må der altså ikke være gennemspilskrav på. Hvis du har prøvet at lande i en Bonusfunktion, mens du har spillet en håndfuld Free Spins eller to, ved du hvad det betyder: Man kan være heldig at vinde hundredvis af kroner, ja nogle gange tusindvis, på selv et enkelt spin, og efter Nytår vil man altså kunne hæve disse gevinster, lige så snart man har spillet sine Free Spins færdig.

 

2. Spilskravet på bonusser bliver lavere

I stk. 4 i samme paragraf står der:

Gennemspilskrav tilknyttet en salgsfremmende foranstaltning må højst være på 10 gange værdien af indskuddet på spilkontoen eller indsatsen i spillet sammenlagt med det tildelte beløb[..]

Vi læser dette, som at casinoet må kræve at bonus OG indbetaling skal gennemspilles 10 gange, før man må hæve gevinster, dvs. at indbetalingsbonusser skal gennemspilles op til 20 gange, mens gratis bonusser højest skal gennemspilles 10 gange. Sætningen er dog så uklar, at man måske skal vente på en fortolkning, før man laver endelige konklusioner om, hvad det betyder.

Samtidig står der i stk. 3 at et krav om indskud i forbindelse med bonus SKAL være på 100% af bonussens værdi [omskrevet til alm. sprog], så derfor vil et spilkrav på 10 gange (indskud+bonus) altid være det samme som et spilkrav på 20 gange bonussen.

 

3. Bonusreglerne bliver simplere

Dette skal tages med et lille gran salt, da casinoerne har ansat nogle kreative folk, og vi endnu ikke har set, hvad de kan finde på for at omgå de regler som nu træder i kraft. Men nogle af de nuværende tricks bliver ulovlige:

  • Alle spil, der tæller med i forbindelse med opfyldelse af gennemspilskrav skal tælle med 100%. Det betyder at det nu er slut med lange lister af spilleautomater, der kun tæller 50%, samt at roulette og blackjack kun tæller med 20, 10 eller 2%. Desværre vil resultatet nok blive at langt flere spil slet ikke regnes med i forbindelse med bonusspil, og at vi i højere grad vil se separate tilbud med væsentligt mindre bonusser for bordspil. Men det burde blive nemmere at overskue, hvor meget man skal spille i forbindelse med en bonus.
  • Alle indbetalingsbonusser bliver på 100%. Det er både godt og ondt, da det nu er slut med 200%, 300% og 500% indbetalingsbonusser, mens der vil være længere mellem indbetalingsbonusserne for eksisterende spillere, som ofte kun er på 50% og derfor vil blive for dyre for casinoerne at tilbyde. Men de bonusser som de stadig tilbyder bliver til gengæld på hele 100%.

 

De største forværringer for spillerne:

 

1. Bonusserne bliver mindre

Ikke alt er til spillernes fordel i de nye regler. I I Bekendtgørelse om onlinekasino §29 stk. 2 står der:

En salgsfremmende foranstaltning må ikke have en værdi eller gennemsnitlig værdi af mere end 1.000 kr. [..]

Det betyder at det er slut med velkomstbonusser på 10.000 kr. - fremover må ingen bonus være på over 1.000 kr.

Selv uden denne regel ville bonusserne dog sandsynligvis have blevet mindre pga. reglen om at gennemspilskravet højest må være på 10 gange indskud og bonus. Casinoerne har tilbudt de høje bonusser, fordi du kunne kombinere det med høje gennemspilskrav på 30-40 gange bonussen, der betød at de fleste spillere ville tabe deres bonusser. Uden disse gennemspilskrav ser regnestykket anderledes ud for casinoet, og det vil sandsynligvis ikke kunne betale sig for dem at tilbyde ligeså høje bonusser.

 

2. Der bliver færre casinoer at vælge imellem

Dette har ikke så meget at gøre med lovændringen den 1. januar 2020, men derimod skattestigningen fra 20% til 28% fra 1. januar 2021. Der vil næppe være nogen måde at lægge denne udgift over på spillerne, så den højere skat vil blive betalt direkte af casinoernes bundlinje. Det vil gøre det mindre attraktivt at åbne i Danmark for nye casinoer, og casinoer, der allerede nu har problemer med at tjene penge i Danmark, vil sandsynligvis fremrykke beslutningen om at lukke ned allerede før, vi nærmer os 2021. De seneste dage har 777.dk og Jetbull lukket ned i Danmark, mens Betsafe har meddelt at de lukker i januar. Det har sandsynligvis ikke noget med skattestigningen at gøre, men det er ikke umuligt at nyheden har fremrykket beslutningen. Opdatering: Jetbull har meddelt, at de åbner igen snarest muligt under et andet licens.

For spillerne betyder færre casinoer, mindre konkurrence, og dermed mindre kamp om kunderne, som igen resulterer i mindre attraktive bonustilbud. På den anden side, er der en god chance for, at det er de bedste casinoer, der bliver tilbage, mens nogle af de mere tvivlsomme forlader markedet.

 

3. Bonusserne bliver mindre, del 2

Skattestigningen fra 20% til 28% fra 1. januar 2012 har også en direkte effekt på bonussernes størrelse, fordi casinoerne skal betale skat af bonusserne. Bonusserne indgår i bruttospilleindtægten og beskattes på lige fod med indbetalinger fra casinoerne. Det vil sige, at hvis du indbetaler 100 kr., får 100 kr. bonus og efterfølgende taber det hele, så skal casinoet betale skat af de 200 kr. og ikke blot af de 100 kr., som du indbetalte. I dette tilfælde vil skatten altså stige fra 40 kr. til 56 kr., og casinoet har derfor kun 44 kr. tilbage af din indbetaling på 100 kr. til at betale sine udgifter, samt at betale de spillere, der vandt med deres indbetaling og/eller bonus. På samme måde vil det fremover koste 280 kr. i skat at uddele en bonus på 1.000 kr. i stedet for de 200 kr., det koster nu. Denne øgede udgift vil uden tvivl få casinoerne til at tilbyde mindre bonusser.

Få 500 kr. casino bonus på Unibet

 

Meget andet end bonusregler

Bonusreglerne udgør kun én paragraf ud af 41 i den nye Bekendtgørelse om onlinekasino, som afløser en bekendtgørelse fra 2017, og mens mange af de andre paragraffer er uændrede fra den tidligere bekendtgørelse, er der også ændringer indenfor andre områder.

For at fremme ansvarligt spil, skal casinoerne nu "[..]gøre sig bekendt med spillerens spilmønstre og skal træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge og forhindre, at spilleren udvikler en problematisk spiladfærd og spilafhængighed". Dette er et område, som store operatører som Mr Green og LeoVegas er langt fremme med, mens andre casinoer skal starte helt fra bunden. Det er uklart, hvordan Spillemyndigheden vil håndtere dette krav, og hvilke "foranstaltninger", de vil acceptere som fyldestgørende.

I den lettere ende af kravene, er der en række nye krav til, hvad der skal nævnes i markedsføring og på casinoernes hjemmesider, f.eks. er der nu et direkte krav om, at alle spilleannoncer skal oplyse om Spillemyndighedens egen hjælpelinje StopSpillet.dk, som åbnede i januar 2019.

 

Finansloven 2020 og casino skat

Mens opdateringen af Bekendtgørelsen for onlinekasino har været ventet i mere end et år, var det først til allersidst i Finanslovsforhandlingerne for 2020, at skattestigningen fra 20% til 28% for online casinoer blev tilføjet.

Der er fortsat ingen skat på casinogevinster, så spillerne vil ikke umiddelbart føle skattestigningen, som betales af online casinoer, men det vil have afledte effekter for spillerne i form af mindre casino bonusser og færre casinoer at vælge imellem.

I aftaledokumentet for Finansloven 2020 står der:

Med gældende regler er der en række forskellige satser på tværs af spiltyper. Afgiften på væddemål og onlinekasino er i dag lavere end afgiften på landbaserede kasinoer og spilleautomater.

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet ønsker at regulere det danske marked for væddemål og onlinekasino samt at forebygge ludomani. Partierne er derfor enige om at forhøje afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægten (BSI). Initiativet træder i kraft fra 2021 og skønnes at indebære et finansieringsbidrag på 150 mio. kr. årligt fra 2021. Varigt udgør finansieringsbidraget 150 mio. kr.

Det er uklart, hvordan stigningen i afgiften opfylder det erklærede formål om at regulere markedet for væddemål og onlinekasino og forebygge ludomani, da det eneste tiltag, da det er det eneste tiltag, der nævnes. Der står ikke om en del af de øgede indtægter afsættes til forebyggelses- eller behandlingsformål, eller om der udelukkende tænkes på afledte effekter at skattestigningen i sig selv med færre penge til markedsføring, færre konkurrenter på markedet og dermed mindre påvirkning af udsatte spillere. På den anden side gør afgiften brug af bonusser markant dyrere, mens øvrige markedsføringsudgifter forbliver uændrede, hvilket kunne føre til at online casinoerne flytter noget af deres markedsføringsbudget fra bonusser til annoncering i form af TV- og onlineannoncer.


Annonce: Siden indholder annoncelinks. Casinopenge modtager betaling fra nogle casinoer nævnt på Casinopenge. 18+. Spillemyndighedens rådgivning på Stopspillet.dk. Selvudelukkelse på ROFUS.nu.. Alle regler og vilkår fremgår af casinoets hjemmeside.
Læs hvordan tilbudene bliver rangeret




Free spins i dag
Free Spins, bonus og konkurrencer i dag
Vi anvender cookies på www.casinopenge.dk - vores Persondatapolitik
Cookies, nej tak
OK, jeg accepterer cookies