hits counter

Backgammon

  • Af Casinopenge
Backgammon

 

Backgammon

Backgammon på nettet er stadig ret så nyt, men blandt stadig flere et populært spil at spille online.

Det er stadig begrænset antal steder der tilbyder backgammon online, men de steder der er, er bestemt et besøg værd.

Her på denne side kan du lære reglerne og læse om strategi.

Backgammon online
Backgammon regler
Backgammon strategi
Dobbeltterning i backgammon
Backgammon spiltyper
Optimal backgammon strategi

 

 

Historien bag backgammon

Backgammon er et af verdens ældste spil, der i forskellige varianter kan spores adskillige tusinde år tilbage til Egypten, Romerriget og Persien. Reglerne til spillet, som vi kender det i dag, blev første gang skrevet ned på engelsk i år 1743 af Edmond Hoyle.



 

 

Backgammon online

Online foregår spillet som en tro kopi af brætversionen - det er blot hurtigere og mere overskueligt at spille online.

 

Skærmbilledet viser et billede af backgammonbrættet.

I det følgende kan du få informationer, der kan understøtte din strategi, når du spiller:

  • Egne og modstanders pips. (Det samlede antal felter brikkerne skal rykkes, før de alle er i hus).

  • Egen og modstanders rating. (Hæves/sænkes hver gang en spiller vinder/taber et spil).

Disse oplysninger kan hjælpe til at bestemme, hvornår man skal fordoble indsatsen, give op eller spille på en agressiv eller forsigtig måde.



Backgammon regler

 

Formålet:

 

At bringe alle sine brikker til hjemlandet og derefter fjerne dem fra brættet. Vinderen er den, der først får fjernet sine brikker fra brættet.

 

 

 

 

 

Slå og flytte:

 

Hver spiller slår med to terninger på skift og må flytte, hvad øjnene viser. Slår man to ens, tæller det dobbelt, altså som fire terninger. Man flytter sine brikker mod uret imod eget hjemland - og man kan lande på enhver spids, hvor der ikke står mindst to af modspillerens brikker. Man må gerne flytte samme brik for begge terninger, men man skal "mellemlande" på en ikke-blokeret spids.

 



Slå hjem og bringe ind:

 

En brik, der står alene på en spids, kaldes en blot. Hvis modstanderens brik lander på et blot, bliver blottet ramt (slået hjem) og anbringes på gærdet. Hver gang en spiller har én eller flere brikker på gærdet, er den første opgave at bringe brikkerne ind i modstanderens hjemland. En brik bringes ind ved at flytte den til en åben spids, der svarer til tallet på den rullede terning. Hvis en spiller f.eks. ruller 3 og 5, kan vedkommende bringe en brik ind på modstanderens tre-spids eller fem-spids, så længe den pågældende spids ikke er besat af to eller flere af modspillerens brikker. Hvis ingen af spidserne er åbne, mister spilleren turen. Hvis en spiller kan bringe nogle, men ikke alle sine brikker ind, skal spilleren bringe så mange ind som muligt og derefter opgive resten af sin tur. Når den sidste af spillerens brikker er bragt ind, skal eventuelt ubrugte øjne på terningen spilles.

 

Udtagning af brikker:

 

Når en spiller har flyttet alle sine femten brikker til sit hjemland, kan spilleren begynde at tage dem ud. En spiller tager en brik ud ved at slå det nummer, der svarer til det punkt, hvorpå brikken er placeret, og derefter fjerne brikken fra brættet. Hvis der ikke findes nogen brik på det punkt, der blev slået, skal spilleren foretage en lovlig flytning med en brik på et punkt med højere nummer. Hvis der ikke er nogle brikker på punkterne med højere nummer, kan spilleren fjerne en brik fra det næsthøjeste punkt. En spiller er ikke forpligtet til at udtage brikker, hvis han kan foretage et andet træk. En spiller skal have alle sine aktive brikker inde i hjemlandet for at kunne tage dem ud. Hvis en brik rammes under udtagningen, skal spilleren bringe brikken tilbage til hjemlandet, før udtagningen fortsættes.

 

 


Gammon og backgammon:

 

Når den ene spiller har udtaget alle sine brikker, har spilleren vundet. Hvis modspilleren på dette tidspunkt ikke har udtaget en eneste brik, har vinderen vundet en gammon, og taberen skal afgive det dobbelte (point eller penge) af det oprindelige væddemål - evt. ganget op med værdien på dobbeltterningen.. Hvis modspilleren stadig har brikker på gærdet eller i vinderens hjemland, når spillet er slut, har vinderen vundet en backgammon - og dermed det tredobelte af værdien af dobbeltterningen.


 

Backgammon strategi

Spil mod en spiller med mindre eller samme rating som dig selv. Backgammon handler mere om talent end held, så når du spiller for penge, er det vigtigt ikke at spille mod nogen, der er for dygtig.
 

Undgå så vidt mulig at lave blots - især tæt på dit eget hjemland.
 

Forsøg at blokere mange spidser ved siden af hinanden, så modspilleren ikke kan komme forbi. Lykkes det dig at blokere seks spidser ved siden af hinanden, er det umuligt for modspilleren at komme forbi.
 

Nogle gange kan det være en god idé at lave en blot en enkelt omgang, hvis du derved får gode chancer for at "lukke et hul" i en række af blokerede spidser. Sørg dog for at få lukket blotten hurtigt igen.
 


Ram modspillerens blots - men ikke for enhver pris. Samtidig med at du rammer modspillerens blot, vil du ofte lave din egen blot, som din modstander kan ramme i næste omgang. Du skal derfor overveje det samlede billede, før du sender modspilleren på gærdet.
 

Spil agressivt hvis du er bagefter - og forsigtigt, hvis du er foran. (Se på dit og modspillerens pip-antal)
 

Pas på med at glemme dine to brikker i modspillerens hjemland. Får modspilleren held til at lukke dem inde, har du svært ved at vinde spillet,
men
hvis du er bagefter (har et højere pip-antal), bør du ikke fjerne brikkerne fra modspillerens hjemland, da din bedste chance for at vinde er at slå modspilleren hjem sent i spillet.
 

Hvis du er nybegynder, er det en god idé at starte med at spille gratis eller for få penge, og så siden sætte beløbene op. Hvis du vil strække dine penge længere, kan du vælge at spille serier for små penge.





Backgammon dobbeltterning

Du kan vælge at spille med eller uden dobbeltterning, som tilføjer en ekstra dimension til spillet. Er du nybegynder, bør du undlade dette.

 

Dobbeltterningen fordobler indsatsen, hver gang den bliver aktiveret. I starten kan begge spillere aktivere dobbeltterningen, men herefter går retten på skift. Man kan altså kun fordoble én gang i træk. Hvis den anden spiller accepterer, spilles der nu om den dobbelte indsats. Afslår den anden spiller, er spillet slut, og udfordreren har vundet den indsats, som var aftalt før fordoblingen.

 

Du bør før hvert slag vurdere, om din situation er så gunstig, at du vil benytte dobbeltterningen. Gør du det for tidligt, kan situationen vende, så du taber spillet - og altså den dobbelte indsats. Gør du det for sent - altså når spillet åbenlyst vil falde ud til din fordel - vil modspilleren afslå fordoblingen, og du vil gå glip af den højere gevinst. Hvis situationen er meget gunstig for dig, bør du heller ikke anvende dobbeltterningen, da du dermed går glip af at vinde en gammon eller backgammon.

 

Er det modspilleren, der aktiverer dobbeltterningen, skal du overveje nøje, om du vil acceptere. Mange nybegyndere accepterer alt for mange fordoblinger. Hvis modspilleren har blokeret 5-6 spidser ved siden af hinanden, som du skal forbi, kan f.eks. være en god idé at afslå en fordobling, selv om du er foran på pip-antallet.



Backgammon spiltyper

I backgammon tilbydes mange af de samme spilformer, som i poker. Du kan vælge mellem at spille enkelt-matches, serier, sit-and-go turneringer, planlagte turneringer og freerolls.

 

Enkelt-match:

Her spiller du et enkelt spil mod en anden spiller. I aftaler, hvor meget I spiller for, om I spiller med dobbeltterning, samt sætter en grænse for, hvad der maksimalt spilles for. Dobbeltterningen fordobler den oprindelige indsats, ligesom gammon og backgammon henholdsvis fordobler og tredobler indsatsen ganget med dobbeltterningen. Du kan dog aldrig tabe eller vinde mere end grænsen for spillet. Det vil sige, at hvis I allerede er nået grænsen med dobbeltterningen, er det fuldstændig lige meget, om du vinder en gammon eller backgammon. Vinderen betaler en kommission af gevinsten til spillestedet.

 

Serie:

Her spilles til et aftalt pointtal om et aftalt beløb. Den, der først opnår det aftalte antal point, vinder hele beløbet. Hvert spil er som udgangspunkt 1 point værd, men dobbeltterning kan forøge dette, ligesom en gammon og en backgammon henholdsvis fordobler og tredobler det antal point, spillet er værd. Uanset, hvor mange point man vinder med, vinder man kun det aftalte beløb. Vinderen betaler en kommission af gevinsten til spillestedet.


Sit-and-go turneringer:

Turneringen starter, når et bestemt antal spillere har tilmeldt sig. Herefter spiller man typisk efter et cup-system, så vinderen af et spil spiller mod vinderen af et andet spil, indtil en samlet vinder er fundet. Alle betaler et gebyr til spillestedet ved tilmelding - resten af beløbet går direkte til præmiepuljen.


Planlagte turneringer:

Fungerer på samme måde som sit-and-go turneringer - de starter blot på et i forvejen bestemt tidspunkt, og er typisk med flere spillere end i sit-and-go turneringerne.

 

Freerolls:

Planlagte turneringer, hvor det er gratis at deltage, men hvor man alligevel kan vinde et pengebeløb. For at få adgang skal man ofte optjene point først ved at spille for rigtige penge. Freerolls bliver dog også ofte tilbudt gratis i promotions fra de forskellige sites.





Optimal backgammon strategi

Eftersom du spiller mod andre spillere i kød og blod, kan man ikke tale om én optimal strategi, som det f.eks. er tilfældet i blackjack og videopoker. Det eneste sted i spillet, hvor man kan tale om optimale træk er i starten af spillet, hvor brikkerne altid står ens. Efter dette tidspunkt kommer det optimale træk an på en lang række faktorer - såsom din egen og modspillerens position i spillet, modstanderens spillestil og hvorvidt man spiller en serie eller et enkeltspil.

 

I startopstillingen kan man dog komme med en række optimale træk for hver enkelt terningekombination. Disse træk kan også inspirere dig til trækkene senere i spillet, hvis du ikke har så megen erfaring med backgammon.

 

Skemaet herunder bruger numrende, som du ser ud for hver enkelt spids. En del af trækkene kan du variere, alt efter om du vil spille aggressivt eller passivt.


Slag

Optimalt træk

Forklaring

1,1

Ryk to brikker fra 8 og to fra 6.

Du får blokeret tre spidser ved siden af hinanden. Du blotter samtidig 8, men der er en god chance for at blokere den i næste slag, så du får blokkeret en fjerde spids.

2,2

Ryk to brikker fra 13 og to fra 6.

Du åbner muligheden for at blokere 5 og 7 i de næste slag. Du laver ikke nogen blots.

3,3

Ryk to brikker fra 13 til 7.

Du blokerer tre spidser i træk uden at blotte nogle.

4,4

Ryk to brikker fra 13 og to fra 24.

Du har en god chance for siden at blokere 7, hvorved du har blokeret 4 spidser ved siden af hinanden. Samtidig får du begyndt på at rykke dine to brikker ud af modspillerens hjemland, så de ikke bliver låst fast.

5,5

Ryk to brikker fra 13 til 3.

 

6,6

Ryk to brikker fra 24 og to brikker fra 13.

Det bedste udgangsslag. Du får blokkeret 3 spidser ved siden af hinanden og er samtidig ude af modstanderens hjemland. Får modspilleren et dårligt slag, kan du allerede nu overveje at fordoble.

1,2

Ryk to brikker fra 24.

Aggressivt alternativ: Ryk to'eren fra nummer 13.

2,3

Ryk en brik fra 13 til 8.

 

3,4

Ryk to brikker fra 13.

Giver dig gode muligheder for at blokere bl.a. 7'eren i næste slag, men giver dig to blots.

4,5

Ryk to brikker fra 13.

 

5,6

Ryk en brik fra 24 til 13.

Du har nu en brik tilbage i modstanderens hjemland, som det gælder om at få i sikkerhed relativt hurtigt.

1,3

Ryk en brik fra 8 og en fra 6.

 

2,4

Ryk en brik fra 8 og en fra 6.

 

3,5

Ryk en brik fra 8 og en fra 6.

 

4,6

Ryk en brik fra 8 og en fra 6.

 

1,4

Ryk en brik fra 13 til 8.

 

2,5

Ryk to brikker fra 13.

 

3,6

Ryk en brik fra 24 til 15.

Forsøg at få blotten på 15 i sikkerhed hurtigst muligt. Alternativ: Ryk to brikker fra 24

1,5

Ryk etteren fra 24 og femmeren fra 13.

 

2,6

Ryk en brik fra 24.

Forsøg at få blotten på 16 i sikkerhed hurtigst muligt.

1,6

Ryk etteren fra 8 og sekseren fra 13.